Biskops møbler sættes på auktion

 

Var det noget med et bispebord? Auktionarius Peter Sams har det til salg mandag. Foto: Grete Dahl
Var det noget med et bispebord? Auktionarius Peter Sams har det til salg mandag. Foto: Grete Dahl

·         11. maj 2010 09:38

·         Af:

Avisannonce

Af Lars Termansen
lars.termansen@nordjyske.dk
AALBORG: Den nye biskop i Aalborg Stift sælger ud af arvesølvet.
Henning Toft Bro ønsker ikke et beholde et stort spisestuemøblement af mahogni til 24 personer, der har stået i bispegården på Thulebakken i Aalborg.
Forgængeren Søren Lodberg Hvas havde en del af stuemøblementet stående, og før ham var det en del biskop Henrik Christiansen interiør i bispegården.
Hele møblementet er til salg hos Aalborg Auktionshus, hvor det kommer under hammeren mandag 17. maj. Auktionsleder Peter Sams oplyser, at møblementet er i meget fin stand, og han vurderer, at det kan indbringe 30.000 kr.
Møblementet er designet af Ole Wanscher og modellen hedder Rungstedlund. Det består af et bord med seks tillægsplader - alle af mahogni - og 24 stole samt en høj og lav skænk.
Stiftskontorchef Jørgen Lützau Larsen oplyser, at møblementet tilhører bispeembedet under Aalborg Stift, og som sådan er det ikke biskoppens personlige ejendom.
Møblementet blev i sin tid indkøbt til den daværende bispebolig i Adelgade i Aalborgs midtby, og en del møder blev holdt omkring bordet i biskop Henrik Christiansens private gemakker.
Men da bispegården i 1991 flyttede til Thulebakken i Hasseris, blev der bedre plads, og nu holdes næsten samtlige møder med mange deltagere i administrative lokaler.- En del af det har været opmagasineret, men det fylder for meget at skulle gemme det hele på lager, siger kontorchef Jørgen Lützau Larsen.